I sjælden god stand udbydes dette enorme Carlsberg skilt i gul og sort emalje. Skiltet er produceret ved Glud og Marstrand i perioden 1950- ca 67. Der blev antageligt kun produceret ml 12-16 i denne størrelse og farve. Stand – yderside/ den emaljerede flade: helt klare farver og glans – overordnet i meget fin stand m. lette alderskarakteristiske brugsspor. Bagside og bort: lidt anløbethed og en enkelt gennemtærring til borden som ikke er synlig ved ophæng og iøvrigt ikke begrænser skiltets anvendelighed. Måler ca 190 cm i bredden og ca 65 cm i højden – dybde ca 2 cm.
